Paradis

Paradis
Paradis, et ord, der rimeligvis er af persisk oprindelse, men er gået over i hebraisk, græsk og nyere sprog. Septuaginta bruger det som oversættelse af (Edens) have, og på grundlag deraf udformedes paradisforestillingen i den senere jødedom og den kristne kirke. Hos jøderne på Kristus tid kan paradisforestillingen spores i forskellige former. Snart tænker man sig Paradis som et jordisk opholdssted, den endnu eksisterende Edens have, snart som et himmelsk opholdssted hvor enkelte udvalgte fromme kunne komme straks efter døden, mens de fleste går til underverdenen, snart endelig som noget fremtidigt, en herlighedstilstand, der med Messiastiden oprettes på Sion, hvor så livets træ plantes og de salige bo. I det nye testamente findes ordet tre gange, nemlig 2. Kor. 12,4, hvor det forestilles som himmelsk (om af Paulus tænkt som identisk med eller forskellig fra "den tredje himmel"?). Johannes åbenbaring 2,7, hvor der menes det fremtidige, det "ny Jerusalem". Endelig Lukas 23,43, hvor der synes at menes et sted i underverdenen, hvor de fromme afdøde opholder sig, jævnfør Abrahams skød, Lukas 16,23.

Danske encyklopædi.


Поделиться ссылкой на выделенное

Прямая ссылка:
Нажмите правой клавишей мыши и выберите «Копировать ссылку»